Beskrivelse
Den perfekte vin til mørk chokolade, marinerede bær, kager – og ikke mindst risalamande. ’Sur Lie’ består af 100% Stevnsbær fra godsets plantager – primært Skælstrupmark og Nielstrupmark. Bærrene har vildgæret i 2-4 dage og færdiggæret på ståltanke. ’Sur Lie’ betyder på fransk, at vinen har ligget ’på bundfaldet’, altså gærresterne, i en længere periode. Metoden kendes primært fra Champagne, og giver i sig selv en federe, dybere og rigere vin. Desuden er Frederiksdal Sur Lie sammenstukket af flere årgange, der har lagret på franske egetræsfade på mellem 225 og 450 liter i minimum 6 måneder – noget meget længere. Sammenstikningen af modne og unge årgange giver yderligere kompleksitet – vi får både fine, friske frugtnoter fra de yngre år og mere komplekse toner fra den ældre vin. Desuden sikrer den, at vinen fremstår ens år efter år.
Vinens specifikationer
Årgang: NV
Område: Lolland, Danmark
Type: Dessertvin
Alkohol: 14,5 % vol.
Volumen: 50 cl.